Ingen varer
Inden du begynder på din træterrasse konstruktion, er det vigtigt at du søger for, at fundamentet er i orden. Det giver det bedste slutresultat, når man har fokuseret på, at lave underkonstruktionen ordentligt.
Strøer til træterrasse opbygning:
Madera Aps anbefaler at man bruger strøer i hårdttræ, som er velegnet til udendørs brug. Vores erfaring er Bla. Piquia- Angelim Pedra eller mahogni som strøer.
Vi anbefaler en strø-afstand på maximalt:
- 50 cm ved 21 mm terrassebrædder
- 55 cm ved 25 mm terrassebrædder
- 60 cm ved 28 mm terrassebrædder
Piquia/mahogni eller Angelim Pedra strøer på eksempelvis 42 x 70 mm bør maksimalt spænde over 70/cm på denne smalle led og 100cm på den høje led. Alle strøer skal lægges parallelle, ellers vil det blive synligt på rækken af skruer eller propper. Monteres terrassen op ad en mur kan du med fordel lave fald for, at regnvandet løber væk fra muren.
Første planke monteres mod en fast kant med en afstand af min 10 mm, brug evt. en snor til, at sikre, at den ligger lige. Nogle terrassebrædder kan monteres med ca 6 mm afstand for, at træet kan bevæge sig ved svingninger i temperatur og luftfugtighed. (Nogle træsorter skal have 8-9mm mellem brædderne forhør os venligst hvad vi anbefaler)Brug afstandsklodser mellem brædderne.Da de færreste lange terrassebrædder er helt rette, kan du med fordel anvende en skruetvinge for,at holde træet på plads under fastgørelsen.Kontroller afstanden efter hver fjerde eller femte række, og er der behov for, at rette til, gør du dette over de efterfølgende planker.